Kategori: Sociale medier

Kan vi vende tidens pandemi på hovedet, og se den som en mulighed for at realisere det frie og autentiske valg?

Har artiklen en poiente i, at med begrænset frihed slipper den enkelte person for at være ‘a slave to his desires’, og dermed åbner op for at leve et mere reflekteret liv?

Selv oplever jeg den øgede isolation medfører, at betydningen af at have gode sociale relationer står mere og mere frem. Og det kommer til at præge mine valg fremover:)

Hvad er Jeres erfaring?

Indlægget er oprindeligt bragt i Filosofisk Forum på Facebook den 3. oktober 2020.

Har mennesker et eksistentialistisk valg i det praktiske liv?

Jeg læser stadig Eksistentialisme af Johannes Sløk (Berlingske Forlag, 1966), og er nået til fremmedgørelsen og fortabetheden. Sløk skriver her, at fremmedgørelsen er et symptom på sygdom (s 23). Den er en hændelse, der tilintetgør den pågældende persons tilstedeværelse – hvilket fører til fortabetheden, som jeg læser som sygdommen.

Mit første spørgsmål er nu, om fremmedgørelsen er første skridt til at nå ‘den yderste interesse’, realiseringen af eksistensen? Og endnu vigtigere, hvad motiverer fremmedgørelsen til at træde frem?

Hvis der skelnes mellem (1) At eksistere i tilstedeværelsen ‘som en ting’ blandt andre ting (det uoprindelige), og (2) at tage eksistensen på sig som et krav er mit andet spørgsmål, om vi er underlagt tilfældigheden, eller kan vi i det praktiske liv vælge mellem (1) og (2)?

Hvis vi kan vælge, kan der så argumenteres for, at det er en måde at tage eksistensens krav på sig

Indlægget er oprindeligt bragt i Filosofisk Forum på Facebook den 27. september 2020.

Hvad er den yderste interesse ift eksistens?

Jeg er startet på at læse Eksistentialisme af Johannes Sløk (Berlingske Forlag, 1966), hvor han skriver:

“Eksistensen er fordringen om at realisere sig selv som eksisterende (…) Meningen er, at enhver interesse i sager eller problemer først er sand, når den er kaldt tilbage til og begrundet i eksistens selv (…) Interessen for eksistensen er noget kvalitativt, angår alene det virkelig at være eksisterende, således at ligegyldigt hvad han i øvrigt er eller er optaget af, så får det altsammen sin virkelige og kvalitative begrundelse i hans eksistens (side 12-13)”.

Eksistens handler altså ikke om hvilket indhold/interesser vi fylder ind i livet, men om den yderste interesse. Den har ifølge Sløk ikke noget bestemt indhold, men vedrører kun det kvalitative i at eksistere. Tilsyneladende er det ikke opretholdelsen af livet selv for enhver pris (side 13).

Måske svarer Sløk på det hen af vejen, men jeg vil gerne høre hvordan I forstår ‘den yderste interesse’?

Indlægget er oprindeligt bragt i Filosofisk Forum på Facebook den 20. september 2020.

Kan filosofien bruges terapeutisk? Det mener jeg, hvad mener I?

P1 sætter Kierkegaard’s tanker i spil i forhold til livet i disse Podcast – ret interessant, synes jeg:)

Indlægget er oprindeligt bragt i Filosofisk Forum på Facebook den 1. september 2020.

Er der nogen herinde der har et bud på, på hvilken baggrund lovgivningen om hvad der er umenneskeligt er defineret?

Jeg tænker på, om vi eventuelt fødes med et indre moralsk/etisk kompas, som sætter baren for hvornår en handling er umenneskelig? Eller er det historien og kulturen der danner grundlaget? Måske noget helt andet…

Indlægget er oprindeligt bragt i Filosofisk Forum på Facebook den 16. juli 2020.