Kan meningen med livet overleve krig og ødelæggelse?

En søgning på Google på sætningen ‚What is the meaning of life‛ viser, at der er 8.170.000.000 resultater. Der er funderet og skrevet meget om hvad meningen med livet er, og det er formentlig et af de store eksistentielle spørgsmål. Hvis vi antager, at der findes en form for mening med livet, kan denne mening så overleve krig og ødelæggelse?

Jeg har ikke svaret på, hvad den overordnede mening med livet er, men hælder i skrivende stund til, at meningen med livet kan forklares på to forskellige planer. Et overordnet plan kan tage udspring i et biologisk, religiøst, evolutionært eller et filosofisk synspunkt. Derudover antager jeg at der er et individuelt plan, hvor det enkelte menneske danner sin egen mening med livet.

Det overordnede plan tror jeg er upåvirket af tidens ånd, krig og ødelæggelse. Her er jeg optaget af hvad der sker på det individuelle plan og spørgsmålet om, hvorvidt meningen med livet kan bevares under ekstreme livsvilkår.

Læs videre „Kan meningen med livet overleve krig og ødelæggelse?‟

Er livet altid en gave?

Som oplæg til min tredje tekst om anerkendelse og identitet, vil jeg fremhæve filmen Kapernaum. Filmen handler om drengen Zain der er født ind i en ekstrem fattig familie, der bor i Beirut’s slumkvarter. Den rejser en interessant problemstilling om, hvorvidt livet altid er en gave. I filmen er der tale om et slumkvarter der kravler ind under huden på beboerne, og definerer deres identitet. Kender man bare lidt til Maslow’s behovspyramide, er man ikke i tvivl om at man er på laveste trin – livet handler om simpel overlevelse.

Læs videre „Er livet altid en gave?‟

Giver tidens pandemi nye vinkler på livet?

Kan vi vende tidens pandemi på hovedet, og se den som en mulighed for at realisere det frie og autentiske valg?

Har artiklen en poiente i, at med begrænset frihed slipper den enkelte person for at være ‚a slave to his desires‛, og dermed åbner op for at leve et mere reflekteret liv?

Selv oplever jeg den øgede isolation medfører, at betydningen af at have gode sociale relationer står mere og mere frem. Og det kommer til at præge mine valg fremover:)

Hvad er Jeres erfaring?

Indlægget er oprindeligt bragt i Filosofisk Forum på Facebook den 3. oktober 2020.

Hvordan forholder eksistentialismen sig til det praktiske liv?

Har mennesker et eksistentialistisk valg i det praktiske liv?

Jeg læser stadig Eksistentialisme af Johannes Sløk (Berlingske Forlag, 1966), og er nået til fremmedgørelsen og fortabetheden. Sløk skriver her, at fremmedgørelsen er et symptom på sygdom (s 23). Den er en hændelse, der tilintetgør den pågældende persons tilstedeværelse – hvilket fører til fortabetheden, som jeg læser som sygdommen.

Mit første spørgsmål er nu, om fremmedgørelsen er første skridt til at nå ‘den yderste interesse’, realiseringen af eksistensen? Og endnu vigtigere, hvad motiverer fremmedgørelsen til at træde frem?

Hvis der skelnes mellem (1) At eksistere i tilstedeværelsen ‘som en ting’ blandt andre ting (det uoprindelige), og (2) at tage eksistensen på sig som et krav er mit andet spørgsmål, om vi er underlagt tilfældigheden, eller kan vi i det praktiske liv vælge mellem (1) og (2)?

Hvis vi kan vælge, kan der så argumenteres for, at det er en måde at tage eksistensens krav på sig

Indlægget er oprindeligt bragt i Filosofisk Forum på Facebook den 27. september 2020.