Hvis du er nysgerrig på anerkendelsens betydning og mange facetter introduceres du her til en moralsk og psykologisk position. Social usynlighed er resultatet af bevidste negative performative handlinger som viser, at man ignorerer og foragter et andet menneskes individuelle identitet i en social sammenhæng. For at blive socialt usynlig, er det forudsætning man tidligere har været synlig.
Dette er det første indlæg af tre om anerkendelse. Her vil jeg trække på Axel Honneths skriv om social usynlighed. Indlægget kommer ind på nogle aspekter af at være synlig eller usynlig i moralsk henseende. I det næste indlæg vil jeg se nærmere på Honneths anerkendelsesbegreb i dets positive og negative form. I det tredje indlæg undersøges identitetspolitik – herunder krænkelsen, som følger af negativ anerkendelse. Jeg vil starte med at undersøge to perspektiver af anerkendelse:
- Moralsk position
- Psykologisk position
Moralsk anerkendelse
Axel Honneth undersøger i Behovet for anerkendelse (2003) måden vi interagerer eller omgås med andre mennesker på. Behovet for anerkendelse kan gradbøjes og opdeles i forskellige sociale klasser. Men her vil jeg kun tage udgangspunkt i hans teori om usynlighed, som enten kan være fysisk eller social usynlighed.
Honneth starter med at redegøre for hvordan forældre interagerer med deres spædbørn og vigtigheden heraf. Ved at bruge kropslige handlinger, gestikulere, smile og på anden måde vise spædbarnet at det er accepteret og elsket, viser forældre positiv anerkendelse. Barnets identitet og tilgang til den sociale verden vil sidenhen bære præg af, om det blev mødt med positiv eller negativ anerkendelse i starten af livet.
For at forstå betydningen af modpolen (den negative anerkendelse) vælger Honneth at fokusere på begrebet om usynlighed. Jeg vil følge i hans fodspor og trække på filmmanuskriptet fra To Verdener (2008), som illustrerer hvordan social usynlighed kan udfoldes i voksenlivet.
Vi følger i filmen den unge pige Sara, som er et døbt Jehovas Vidne. I takt med at plottet udvikler sig ser vi, hvordan hun vælger en ny livsstil – der er i modstrid med Jehovas Vidners lære. Det fører til, at hun udstødes af deres trossamfund. Udstødelsen medfører at familie, nære venner og trosfæller bevidst vælger at ignorere hendes eksistens i sociale sammenhænge.
Filmen har en scene, hvor Sara møder sin bedste veninde på gaden. Sara hilser som normalt, men veninden undviger og går forbi uden at hilse. Venindens bevidste performative handling viser Sara at hun er blevet socialt usynlig, selv om hun fysisk er til stede inden for venindens synsfelt. Vi kan derfor konkludere, at usynligheden ikke handler om at veninden ikke kan se Sara, men om en bevidst handling der har til formål at se igennem Sara.
Honneth bruger termen performativ i betydningen at bruge ekspressive kropsudtryk og handlinger til at vise enten en positiv eller negativ form for anerkendelse. Social usynlighed er derfor resultatet af bevidste negative performative handlinger som viser, at man ignorerer og foragter et andet menneskes individuelle identitet i en social sammenhæng. Det er en forudsætning at personen tidligere har været socialt synlig, for at kunne blive usynlig.
I eksemplet med Sara blev hun anerkendt for en bestemt adfærd, som var accepteret i det religiøse netværk. Når hun begynder at handle og leve på en anden måde fratages hun accepten og anerkendelsen af sin moralske værdi. I kampen for at opnå autonomi og frihed mister Sara familiens og netværkets anerkendelse. Men samtidig udfoldes et princip om gensidighed fordi Sara demonstrerer, hun ikke længere ønsker at leve efter de gældende normer i netværket.
Moralsk anerkendelse er sårbart for det enkelte menneske når og hvis personen ønsker at bryde med de bestående moralske værdinormer, som i eksemplet med Sara. Summet op kan den moralske anerkendelses kerneproblematik formuleres sådan:
Problemet med moralsk anerkendelse er at blive set som et menneske med sin egen individuelle identitet, fordi den sociale synlighed er linket til andre mennesker. Der er ikke tale om selv-anerkendelse, men om anerkendelse baseret på gensidighed.
Psykologisk anerkendelse
Med Honneths syn er mennesker sat i spil i forhold til hinanden, og i den interaktion formes vores identitet enten positivt eller negativt. I den yderste negative konsekvens bliver vores identitet krænket, hvilket kan føre til sygdom. Sara’s historie er speciel fordi den handler om hende, både som individuel person og som del af en gruppeidentitet.
Et synspunkt om psykologisk anerkendelse handler om respekt af den individuelle persons identitet. Denne diskussion følger to forskellige spor: (1) Mennesket respekteres i sin grundrettighed som værende et menneske. Dette synspunkt er ikke bundet op på moralske, psykologiske, sociale eller økonomiske faktorer. (2) Mennesker bør respekteres for deres individuelle moralske værdinormer. Ideen med at have subjektive (personlige) rettigheder står i modsætning til respekt som en menneskerettighed, da det handler om at det enkelte menneske kan forfølge egne moralske værdier, der måske ikke stemmer overens med flertallets mening.
I filmen mister Sara sin anerkendelse som et værdigt moralsk menneske. Set i lyset af de to nævnte spor, mister hun sin grundrettighed som værende et værdifuldt menneske. Sara ses herefter som en andenrangs person, fordi hun forlader det bestående moralske værdisæt og forfølger sin egen frihed og autonomi. At være del af en gruppeidentitet indebærer ikke, at en person kan forfølge subjektive værdier.
En teori baseret på respekt som en menneskeret indebærer, at en person bør kunne forfølge egne værdier uanset hvilke indvendinger andre mennesker har. Anerkendelse set som en menneskeret burde garantere muligheden for at mennesker kan forfølge deres individuelle identitet. På den anden side indebærer en teori om personlige rettigheder et neutralt udgangspunkt for anerkendelse baseret på respekt, hvilket kræver enighed om at forskellige synspunkter og moralske værdier er ligestillet.
Set i lyset af de to spor jeg kort har berørt har psykologisk anerkendelse en udfordring, da mange mennesker verden over mødes med manglende respekt både i deres grundlæggende demokratiske rettigheder og i deres individuelle moralske værdinormer. Jeg vil her summe nogle af de udfordringer op, som den psykologiske anerkendelse indebærer:
Anerkendelse baseret på respekt rejser spørgsmål om hvorvidt respekt er en menneskeret man tildeles fra fødslen? Har alle mennesker lige moralsk værdi? Er respekt noget man gør sig fortjent til i sociale kontekster med individuelle mennesker, grupper eller stater som deler samme værdisæt? Kan et moderne multikulturelt samfund nå frem til fælles neutrale og upartiske moralske værdier, der ikke medfører nye former for manglende anerkendelse?
Honneths teori om anerkendelse forsøger at indfange det moderne menneskes behov for anerkendelse i forskellige områder som: den private, den retslige og den solidariske. Disse områder og deres betydning for menneskets overordnede trivsel eller manglen på samme, vil jeg undersøge i de næste to indlæg om anerkendelse.
Læs også mit indlæg Er krænkelse den nye anerkendelse?
Bibliografi:
Axel Honneth, Behovet for anerkendelse (s. 98 – 110), Hans Reitzels Forlag (2003).
Niels Arden Oplev, To Verdener (2008).
Iser, Mattias, “Recognition”, The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Summer 2019 Edition), Edward N. Zalta (ed.), URL = <https://plato.stanford.edu/archives/sum2019/entries/recognition/>