Indlæg

Udgivet den

Er ansigtsgenkendelse med AI en glidebane på vej mod et overvågningssamfund?

Hvis du har læst George Orwell’s bog 1984, har du sikkert pejlet dig ind på min bekymring i forhold til ansigtsgenkendelse med AI i det offentlige rum.

“He who controls the past controls the future; he who controls the present controls the past (George Orwell, 1984).”

Set med mit perspektiv medfører loven, som er refereret nedenfor – uanset den gode intention – en række etiske problemstillinger i forhold til at respektere privatssfæren.

Læs videre “Er ansigtsgenkendelse med AI en glidebane på vej mod et overvågningssamfund?”
Udgivet den

Kan meningen med livet overleve krig og ødelæggelse?

En søgning på Google på sætningen ‘What is the meaning of life’ viser, at der er 8.170.000.000 resultater. Der er funderet og skrevet meget om hvad meningen med livet er, og det er formentlig et af de store eksistentielle spørgsmål. Hvis vi antager, at der findes en form for mening med livet, kan denne mening så overleve krig og ødelæggelse?

Jeg har ikke svaret på, hvad den overordnede mening med livet er, men hælder i skrivende stund til, at meningen med livet kan forklares på to forskellige planer. Et overordnet plan kan tage udspring i et biologisk, religiøst, evolutionært eller et filosofisk synspunkt. Derudover antager jeg at der er et individuelt plan, hvor det enkelte menneske danner sin egen mening med livet.

Det overordnede plan tror jeg er upåvirket af tidens ånd, krig og ødelæggelse. Her er jeg optaget af hvad der sker på det individuelle plan og spørgsmålet om, hvorvidt meningen med livet kan bevares under ekstreme livsvilkår.

Læs videre “Kan meningen med livet overleve krig og ødelæggelse?”
Udgivet den

Er livet altid en gave?

Som oplæg til min tredje tekst om anerkendelse og identitet, vil jeg fremhæve filmen Kapernaum. Filmen handler om drengen Zain der er født ind i en ekstrem fattig familie, der bor i Beirut’s slumkvarter. Den rejser en interessant problemstilling om, hvorvidt livet altid er en gave. I filmen er der tale om et slumkvarter der kravler ind under huden på beboerne, og definerer deres identitet. Kender man bare lidt til Maslow’s behovspyramide, er man ikke i tvivl om at man er på laveste trin – livet handler om simpel overlevelse.

Læs videre “Er livet altid en gave?”
Udgivet den

Er krænkelse den nye anerkendelse?

Med temaet er krænkelse den nye anerkendelse, vil jeg se nærmere på krænkelsen og anerkendelsens væsen. Mit udgangspunkt er Axel Honneths socialfilosofiske teori om kampen for at opnå anerkendelse og dens modpol krænkelsen.  Honneths formål er at skabe de formelle betingelser for at mennesker kan opnå det gode liv – og anerkendelse af det enkelte individ i forskellige sfærer er vejen hertil.

I mit andet indlæg om anerkendelse perspektiveres Honneths teori i forhold til en ny form for anerkendelse baseret på krænkelse. Denne form for anerkendelse opstår som et produkt af nedarvede sociale strukturer, samt den enkeltes handlinger i forsøget på skabe mening i den verden der ligger til grund for krænkelsen. I samspillet mellem disse to faktorer opstår der en magt- og meningsrelation. 

Læs videre “Er krænkelse den nye anerkendelse?”
Udgivet den

Giver tidens pandemi nye vinkler på livet?

Kan vi vende tidens pandemi på hovedet, og se den som en mulighed for at realisere det frie og autentiske valg?

Har artiklen en poiente i, at med begrænset frihed slipper den enkelte person for at være ‘a slave to his desires’, og dermed åbner op for at leve et mere reflekteret liv?

Selv oplever jeg den øgede isolation medfører, at betydningen af at have gode sociale relationer står mere og mere frem. Og det kommer til at præge mine valg fremover:)

Hvad er Jeres erfaring?

Indlægget er oprindeligt bragt i Filosofisk Forum på Facebook den 3. oktober 2020.

Udgivet den

Hvordan forholder eksistentialismen sig til det praktiske liv?

Har mennesker et eksistentialistisk valg i det praktiske liv?

Jeg læser stadig Eksistentialisme af Johannes Sløk (Berlingske Forlag, 1966), og er nået til fremmedgørelsen og fortabetheden. Sløk skriver her, at fremmedgørelsen er et symptom på sygdom (s 23). Den er en hændelse, der tilintetgør den pågældende persons tilstedeværelse – hvilket fører til fortabetheden, som jeg læser som sygdommen.

Mit første spørgsmål er nu, om fremmedgørelsen er første skridt til at nå ‘den yderste interesse’, realiseringen af eksistensen? Og endnu vigtigere, hvad motiverer fremmedgørelsen til at træde frem?

Hvis der skelnes mellem (1) At eksistere i tilstedeværelsen ‘som en ting’ blandt andre ting (det uoprindelige), og (2) at tage eksistensen på sig som et krav er mit andet spørgsmål, om vi er underlagt tilfældigheden, eller kan vi i det praktiske liv vælge mellem (1) og (2)?

Hvis vi kan vælge, kan der så argumenteres for, at det er en måde at tage eksistensens krav på sig

Indlægget er oprindeligt bragt i Filosofisk Forum på Facebook den 27. september 2020.

Udgivet den

Hvad mener Johannes Sløk med den yderste interesse?

Hvad er den yderste interesse ift eksistens?

Jeg er startet på at læse Eksistentialisme af Johannes Sløk (Berlingske Forlag, 1966), hvor han skriver:

“Eksistensen er fordringen om at realisere sig selv som eksisterende (…) Meningen er, at enhver interesse i sager eller problemer først er sand, når den er kaldt tilbage til og begrundet i eksistens selv (…) Interessen for eksistensen er noget kvalitativt, angår alene det virkelig at være eksisterende, således at ligegyldigt hvad han i øvrigt er eller er optaget af, så får det altsammen sin virkelige og kvalitative begrundelse i hans eksistens (side 12-13)”.

Eksistens handler altså ikke om hvilket indhold/interesser vi fylder ind i livet, men om den yderste interesse. Den har ifølge Sløk ikke noget bestemt indhold, men vedrører kun det kvalitative i at eksistere. Tilsyneladende er det ikke opretholdelsen af livet selv for enhver pris (side 13).

Måske svarer Sløk på det hen af vejen, men jeg vil gerne høre hvordan I forstår ‘den yderste interesse’?

Indlægget er oprindeligt bragt i Filosofisk Forum på Facebook den 20. september 2020.

Udgivet den

Hvordan definerer vi det umenneskelige?

Er der nogen herinde der har et bud på, på hvilken baggrund lovgivningen om hvad der er umenneskeligt er defineret?

Jeg tænker på, om vi eventuelt fødes med et indre moralsk/etisk kompas, som sætter baren for hvornår en handling er umenneskelig? Eller er det historien og kulturen der danner grundlaget? Måske noget helt andet…

Indlægget er oprindeligt bragt i Filosofisk Forum på Facebook den 16. juli 2020.