Hvad mener Johannes Sløk med den yderste interesse?

Hvad er den yderste interesse ift eksistens?

Jeg er startet på at læse Eksistentialisme af Johannes Sløk (Berlingske Forlag, 1966), hvor han skriver:

“Eksistensen er fordringen om at realisere sig selv som eksisterende (…) Meningen er, at enhver interesse i sager eller problemer først er sand, når den er kaldt tilbage til og begrundet i eksistens selv (…) Interessen for eksistensen er noget kvalitativt, angår alene det virkelig at være eksisterende, således at ligegyldigt hvad han i øvrigt er eller er optaget af, så får det altsammen sin virkelige og kvalitative begrundelse i hans eksistens (side 12-13)‟.

Eksistens handler altså ikke om hvilket indhold/interesser vi fylder ind i livet, men om den yderste interesse. Den har ifølge Sløk ikke noget bestemt indhold, men vedrører kun det kvalitative i at eksistere. Tilsyneladende er det ikke opretholdelsen af livet selv for enhver pris (side 13).

Måske svarer Sløk på det hen af vejen, men jeg vil gerne høre hvordan I forstår ‘den yderste interesse’?

Indlægget er oprindeligt bragt i Filosofisk Forum på Facebook den 20. september 2020.

Hvordan definerer vi det umenneskelige?

Er der nogen herinde der har et bud på, på hvilken baggrund lovgivningen om hvad der er umenneskeligt er defineret?

Jeg tænker på, om vi eventuelt fødes med et indre moralsk/etisk kompas, som sætter baren for hvornår en handling er umenneskelig? Eller er det historien og kulturen der danner grundlaget? Måske noget helt andet…

Indlægget er oprindeligt bragt i Filosofisk Forum på Facebook den 16. juli 2020.