Som oplæg til min tredje tekst om anerkendelse og identitet, vil jeg fremhæve filmen Kapernaum. Filmen handler om drengen Zain der er født ind i en ekstrem fattig familie, der bor i Beirut’s slumkvarter. Den rejser en interessant problemstilling om, hvorvidt livet altid er en gave. I filmen er der tale om et slumkvarter der kravler ind under huden på beboerne, og definerer deres identitet. Kender man bare lidt til Maslow’s behovspyramide, er man ikke i tvivl om at man er på laveste trin – livet handler om simpel overlevelse.
Filmens omdrejningspunkt er drengen Zain, som sagsøger sine forældre for at have sat børn i verden til et liv med ekstrem fattigdom, nød og manglende livsmuligheder. Søgsmålet er et opgør med den identitet han påføres fra fødslen. Zain sagsøger også sine forældre for den uansvarlighed der ligger i, at moderen igen er gravid. Snart vil endnu et barn fødes ind i en eksisterende verden der byder på ekstrem elendighed. Endnu et barn, der skal tage stilling til om livet altid er en gave.
Håbløsheden skyldes blandt andet at Zain ingen identitetspapirer har, som definerer ham som Libanesisk statsborger. Uden identitetspapirer er han ikke anerkendt som en værdig samfundsborger. Manglen på identitetspapirer medfører, at han ikke kan flygte til Sverige, som er defineret som en stat med ubegrænsede muligheder.
Hvad indebærer identitet for Zain?
Filmen rejser et dobbeltsidet identitetsspørgsmål: (1) Zain ønsker ikke den identitet han påføres af miljøet og kulturen. Hvis Zain ikke vil identificeres med den person han er lige nu, og ikke kan se en mulighed for at ændre sine livsbetingelser, hvem er han så? (2) Den anden del af identitetsspørgsmålet handler om hvilke hensyn skylder vi at tage til personer som endnu ikke er født, og som måske aldrig bliver sat i verden? Og hvis de gør, er det så den samme håbløse verden de fødes ind i? Den del af identitetsspørgsmålet kræver at der taget hensyn til ukendte faktorer.
Derudover synes jeg, at filmen rejser en interessant problemstilling om, hvorvidt vi kan konkludere at livet indebærer kausalitet. Zain’s ræsonnement lyder: at hans liv er uden muligheder, så derfor vil det ufødte barn også fødes ind i et liv uden muligheder. Men selvom det er korrekt i mange tilfælde kan man ikke antage. at det altid er tilfældet.
Er der en given retning mellem årsag og virkning?
David Hume beviste med sit berømte eksempel om at spille billard, at kausalitet kan påvirkes under bestemte omstændigheder. Når en person skyder til en billardkugle forventes det, at kuglen triller i bevægelsens retning. Men hvis for eksempel en anden person støder ind i billardbordet, vil omstændighederne medføre at kuglens retning ændrer sig. Hume argumenterer med eksemplet for, at kausalitet ikke er givet på forhånd.
Zain’s narrativ bekræfter Hume’s eksempel om, at kausalitet er underlagt omstændighederne. I forbindelse med retssagen eksponeres Zain på TV – hvilket medfører, at han efterfølgende får identitetspapirer, og dermed muligheden for at immigrere til et andet land.
Læs også mit indlæg Er krænkelse den nye anerkendelse?
Bibliografi:
Labaki, Nadine, instruktør, 2018